Det er altså ved at gå helt galt!!! Jeg bliver slæbt med alle mulige og umulige steder.
Benedikte og Morten forstår ikke, jeg blot skal have en madras at sove på, mad – masser af mad, og så ellers kunne løbe lidt rundt. Det vil sige, løbe lidt meget rundt. Men næh nej, der er efterhånden ikke grænser for, hvor jeg har været, og hvad jeg har været med til.
store fisk. Jeg ser faktisk en del fjernsyn. Det er bedst, hvis det er Animal planet. Så er kassen bare fyldt med dyr, og det er dejligt at se på.
Nå, men det var den der val, jeg kom fra. Vi kører af sted til en by, der hedder Horsens. Der er nu ingen valer at se, da vi ankommer. Til gengæld er der fyldt med en hel masse andre irske ulvehunde. Det kedelige er bare, at sådan en fredag aften, hvor de har været i gang hele dagen, er de meget trætte.
Så næste dag kører vi der op igen. Vi lod Morten blive hjemme, han skulle passe forretning. Og ved du hvad, det der val-halløj, er faktisk som at passe forretning. Man skal bare lige tjekke, dem der kommer, og så ellers bare ligge på sit tæppe og sove. Det er jeg ret god til. Men der er nu også noget andet med sådan en val, som er rigtig godt. Jeg ligger lige under to træer, og opdager de er fyldt med frugter med sten i – de to ting, jeg elsker aller mest. Frugt og sten! Hvor heldig kan man være. Kirsebær siger, Benedikte de hedder. Sådan nogle må vi have hjemme i haven.
Åh nej for resten, det er ikke de aller bedste ting ved en val. De bedste er, at min gamle menneskemor er der. Og så Dharma. Hun er bare den lækreste og sødeste ulvehund i hele verden.
Hold da op – der er nogle farlige dyr, her hvor jeg bor. Måske har du selv set nogen? Det er cykel-dyr. Ja, om dagen er de ikke helt vildt farlige, men det bliver de. Om aftenen får de lysende øjne. Det er godt nok uhyggeligt.
Jeg har fået en ny ven. Han hedder Albert og er en Labrador. Vi er lige gamle, men han er ikke så klog som mig. Vi mødes nogle gange ved en sø, som ikke ligger så langt fra, hvor vi bor. Men han forstår ikke, at han ikke må svømme så langt ud. Men det får jeg ham lært, det kan du være helt sikker på – tror jeg nok. Jeg ved, det er farligt, fordi jeg en dag kom til at springe ud et sted i søen, hvor der er rigtig dybt. Uha, jeg blev forskrækket.
Men nu er det slut med søen. Ved du hvad, det har det faktisk været et stykke tid. Bare fordi Benedikte havde hørt, at der kunne være alger i sådan en sø. Ja ja, det er godt med hende. Jeg kan da ikke se nogen alger. Og nu er de farlige alger så afløst at kulde. Vandet er for koldt siger hun. Hvad ved hun om det? Hun er jo ikke nogen stor, stærk, sød, klog og smart ulvehund – vel?
De er altså også nogle tøse-mennesker – altså Benedikte og Morten. De er begyndt at lukke terrassedøren om natten. Det er altså bare rigtig træls. Jeg har brug for at komme ud og køle min krop ved at ligge i en af mine ulvefælder, som jeg må indrømme, stadig ikke virker. Nu er jeg så nødt til at lade som om, jeg skal ud og tisse, for at komme der ud. Og det tager altså sin tid, når man skal vente på, at Benedikte kommer ud af sengen om natten, men hun gør det da – hun er for nem at narre.
Det får mig til at tænke på, vi Irske Ulvehunde må danne en front. Jeg forestiller mig, den skal hedde: ”Irske Ulvehunde mod tørkost”. Jeg gider altså ikke hele tiden spise tørkost. Men nu skal jeg fortælle en hemmelighed, hvis du også vil slippe ud af tørkost-helvedet. Du lader bare være med at spise. Før eller siden vil dine mennesker forsøge at gøre et eller andet. Benedikte begyndte faktisk at putte sardiner og andre gode ting i min tørkost. Og vups, så spiser jeg igen. Men jeg holder altså op igen, hvis ikke hun putter noget i. Ideen er til fri afbenyttelse. Ulvehunde bør have skysovs og den slags ting – basta og ingen diskussion.
Hvis vi skal danne en front, kan du skrive til mig. Du kan finde min adresse på min hjemmeside. Jo jo, sådan en har jeg da også. Den hedder www.ulvehunden.dk.
kom jeg til at rive mine ben. Hvad jeg rev dem på, er hemmeligheden. Det må ikke en gang du få at vide, hvad var. Uheldigvis blev jeg så kørt til hospitalet. Jeg syntes nu ikke selv, det var værre, end at jeg selv kunne klare det. Men Benedikte har forklaret, at det var meget dybe sår med infektion i. Men det passer nu ikke. Jeg har selv slikket på dem, og der var altså ikke noget i. Men hold op en ballade det gav. De fatter ikke, jeg praktisk talt er voksen, og selvfølgelig selv kan gå tur. Desuden var der en buschauffør, som fulgte mig hjem. Og han gav mig banan, så helt slemt kan det da ikke have været.
Nåhr ja, jeg må vel også hellere lige fortælle, jeg er begyndt at opføre mig ordentligt i hundeskolen igen. Jeg gør sådan cirka, hvad der bliver sagt, jeg skal gøre – altså så længe det passer ind i mine planer.
Jeg har også været ude i noget, de kalder en hundeskov. Morten siger, jeg ikke behøver at fortælle om det, fordi han har skrevet noget til bladet om det. Men jeg har faktisk været der mere end en gang. Sidste gang jeg var der, var skåret Dharma der også. Så er det s.. fedt at være af sted.
For ikke så lang tid siden skal vi en dag ud og gå en tur. Det hele starter sådan set meget godt. Vi går den markvej, jeg kender. Men der hvor vi plejer at dreje til højre, drejer vi til venstre. Vi kommer ned i en skov, og vi går, og går og går og så går vi lidt mere. Til sidst har vi gået så langt, at mine ben er helt opslidte. Jeg må simpelt hen bare ned og ligge. Morten som Alfa han, ja ja, men vej kan han ikke finde. Han giver godt nok Benedikte skylden, men jeg er nu ikke helt overbevist.
Jeg hørte for resten noget sjovt. Hvis menneskerne har kontaktbesvær, så skal de bare have en Irsk Ulvehund. Joh, fordi når man går tur med en sådan en som mig, så vil alle hele tiden snakke. Ok, er der også nogle, som bliver en smule forskrækket, men langt de fleste, vil vide al ting om mig. På den måde kommer man hele tiden til at snakke med nye mennesker. Her hjemme laver Morten grin med, at vi kender alle hunde i hele byen. Ja vi ved endda, hvad de hedder. Men deres mennesker kender vi kun af udseende. Men nu er jeg jo også et pragt eksemplarer. Ja, jeg tror faktisk, det nærmest er umuligt at finde en som mig.
Nu tror jeg lige, jeg vil gå ud og se, om jeg kan liste en tomat af vores tomatplanter.
Vi snuses……..