Temperament
Som en løve under jagten. Som et lam i hjemmet.
Sådan siger nogen, at vi Irske Ulvehunde er. Det der med jagten ved jeg ikke noget om. Det er da også forbudt, at bruge os til jagt. Det skyldes, at vi er i stand til at løbe et hvilket som helst stykke vildt op. Og gør vi det, er der ret stor sandsynlighed for, at vi kommer til at bide det ihjel, og den form for jagt er forbudt i Danmark. Vi jager stort set kun med øjnene. Det vil sige, ser vi et stykke vildt, så er vi dem, der er smuttet. Men forsvinder vildtet ud af syne, forsvinder vores jagtinstinkt også, og de fleste af os vil lunte hjem igen. Fordi vi stadig har et rimeligt stort jagtinstinkt i os, er det ganske enkelt forbudt at gå tur med os uden at vi er i line.
Som et lam i hjemmet er vi helt sikkert. Vi har ry for at være stilfærdige. Nogen vil måske ligefrem sige, at vi er dovne. På trods af vores evne til at løbe stærkt og langt, så er vi forholdsvis rolige i det meste af døgnet. Vi er meget blide, og er for eksempel ikke videre glade for at nogen bruger høj stemmeføring under træning. I almindelighed er vi kærlige, hengivne, venlige og søde. Børn, katte og andre dyr kommer vi som regel godt ud af det med.
Selv om vi er ret store, så er vi ikke specielt klodsede. Det kræver naturligvis sin plads i hjemmet, hvis der er en Irsk Ulvehund i familien. Men vi kommer adræt rundt om et bord, ind under et bord og den slags. Men at stille sig foran fjernsynet eller lige stikke hovedet ind over bordet for at se, om der er spændende eller spiselige ting, hører med til vores liv. Sådan er vi bare.
Når nu jeg siger: ”…hvis der er en Irsk Ulvehund i familien.”, så skal det tages helt bogstaveligt. Vi er nemlig sådan indrettet, at vi hurtigt føler os som et familiemedlem. Nogen siger, det skyldes, vi er ret menneskelige, og det skal såmænd nok passe.
Vi er meget følsomme, og bliver let påvirket af, hvordan vores mennesker har det. Hvis vores mennesker er kede af det, kommer vi og trøster……..
Vi er meget selskabelige. Det betyder først og fremmest, at vi ikke er enmands-hunde. Og overvejer man at anskaffe sig en Irsk Ulvehund i familien, så dur det heller ikke, hvis den skal være alene hjemme otte timer fem dage om ugen. Det problem løses dog let ved at få en ulvehund mere. Og mange ulvehunde-ejere har opdaget, at der ikke er dobbelt besvær ved at have to, men fornøjelserne bliver måske mere end fordoblet.
Er der noget, vi ikke dur til, så er det at gå vagt. Vi kan da godt nok knurre og gø med en meget dyb stemme. Men enhver som kommer ind, vil formentlig blive mødt med et krav om at det er tid til at vi skal klappe og nusse.
Mens vi er hvalpe, kan vores skridt godt lyde lidt klumsede. Men som voksne bevæger vi os meget stilfuldt, nærmest som de adelige som brugte os i middelalderen.
