langt tilbage – mere end 2000 år. Formålet med racen……
Indledningsvis må jeg lige sige, at historien om Irske Ulvehunde går meget langt tilbage – mere end 2000 år.
Men vores hidtidige storhedstid var sandsynligvis i middelalderen.
Vi irske ulvehunde blev egentlig avlet til at være krigshunde. Vi deltog i mange krige i middelalderen. Vi var store flokke, som fulgte med rytterne. Meningen var så, at når vi så fjenden til hest, skulle vi løbe hen og rive ham af hesten. Det kunne vi, fordi vi er så store og stærke. Og en fjende i fuld udrustning som lå på jorden var et let offer for vores herrer.
I Irland løste vores herrer et praktisk problem, vi blev trænet til at jage hjortevildt. Begge parter skulle jo have noget at leve af. Desuden blev vores jagt-talent brugt til at jage ulve. Det sidste gjorde vi med så stor succes, at ulvene forsvandt fra Irland. Og da krigstaktiker også ændrede sig, var vi ikke længere så nødvendige, og var lige ved at forsvinde som race. Det blev ikke bedre af, at eksporten af ulvehunden blev forbudt. Vi var ellers blevet brugt som gaver til konger og andre regenter rundt omkring i verden.
Vores redning blev kaptajn George Augustus Graham som i midten af atten-hundrede-tallet gik i gang med at fremavle Irske Ulvehunde. Var det ikke for ham, var vi formentlig ikke til stede nogen steder i dag.
I dag er Irske Ulvehunde udbredte over hele verden, og der finder et internationalt avlsarbejde sted. I Danmark regner man med der er 200 til 300 Irske Ulvehunde. Det betyder, at vi ikke ses på hvert andet gadehjørne. Og hvor vi end kommer frem, er folk meget fascinerede af os. Først og fremmest vores størrelse, men også vores gode sind. Begge dele er noget, som de fleste avlere går højt op i.